<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Pressemeddelelse

Skrevet lørdag d. 7. januar 2017

HJERTEFORENINGEN støtter forskning i forebyggelse, forståelse, diagnose og behandling af hjerte-kar-sygdomme.

HJERTEFORENINGEN KALUNDBORG.
Brænder du for at give en frivillig hånd til HJERTERNE i Kalundborg Kommune?
Hjerteforeningen i Kalundborg søger frivillige, som har lyst og mulighed for at deltage i frivilligt arbejde.
Vi søger personer, der
. har lyst til og mod på nye udfordringer og personlig udvikling
. kan samarbejde
. har ledige timer
. har lyst til at arbejde for HJERTERNE
. har gåpåmod og godt humør

Vi kan tilbyde
. en vigtig sag at arbejde for
. relevante kurser
. introduktion til Hjerteforeningen og det lokale arbejde.
Der er for eksempel mulighed for at være med til at afvikle gåture og foredrag, måle blodtryk og meget andet. Du er selv med til at planlægge din indsats.

Ca. 1500 personer er medlem af Hjerteforeningen i Kalundborg Kommune.
Med den store opbakning håber bestyrelsen, at det vil være muligt at finde nogle personer som kunne tænke sig at gå ind bestyrelses arbejde, som frivillig “I EN GOD SAGS TJENESTE”

Hjerteforeningen er en fantastisk forening at være frivillig i. Der er altid stor støtte, opbakning og hjælpsomhed fra hovedkontorets side, så snart man har brug for det.
I Hjerteforeningen Kalundborg formidler man Hjerteforeningsbudskaber om forebyggelse, rådgivning, behandling og oplyser om hjertesygdomme og støtte til patienter og pårørende.
Ligeledes bakker Hjerteforeningen Kalundborg op om Hjerteforeningens landsomfattende kampagner med lokale aktiviteter, bl.a er vores blodtrykshold meget brugte og populære. Der er altid stor opbakning af borgerne i Kalundborg kommune til vore arrangementer.